mandag den 25. august 2014

DIY paspolerede lommer


Har lavet en lille DIY på de paspolerede lommer. De er faktisk ikke så svære at lave, men alle de forklaringer jeg har fundet er derimod utrolig svære at hitte ud af. 




Først tegner jeg placeringen af lommen på nederdelens retside. Der er 1 cm mellem hver streg. Altså 2 cm bred og en streg lige i midten ; ) 




Så ligger man de 2 lapper ovenpå, så de flugter med den midterste streg. Lapperne skal være længere end stregerne, altså længere end længden på lommen. Så tegner man nogle hjælpe linjer på lapperne, så du ved hvor du skal sy og stoppe. Hjælp ved at sætte en nål i spidserne fra nederdelens vrangside, op igennem lapperne, så kan du se hvor de helt præcist stopper.




Så syr du ned langs linjen og husk at hæft start og slut rigtig godt. Det kan godt være svært, da de 2 linjer skal stoppe helt præcist ud for hinanden, ellers bliver lommen skæv og grim. 




Når lapperne er syet på, skær/klipper du den midterste kridt streg op, også ud til hjørnerne, der hvor du har syet. Så tæt på din syning uden at ramme. Følg din kridt streg. 




Så ser det sådan ud. Så bukker du lapperne ind i hullet, 1 af gangen og her kan du bestemme om det skal være en enkelt eller en dobbelt paspoleret lomme. Pres med strygejernet efterhånden som du får lommen formet. 




Det er svært at tage et billede af bukket, men det skal se sådan ud når man er færdig. Husk at vend lommen rigtig, så du kan få hånden ind i den fra den rigtige side. Nål det fast, så det ikke skrider når du om lidt vender det på vrang.




Så syr du spidsen fast på de 2 lapper der stikker ud i begge ender. Så tæt på nederdelen som muligt uden at sy i den. Sy et par gange så det holder i begge ender. 




Nu kan du vende det om og sy en stikning ned langs siderne og zig zag'e foroven og forneden. Samme farve som stoffet eller med den klassiske gule cowboy tråd. Stikning skal syes inden inder lommerne syes på, det gøres på samme måde som ved andre lommer. 

Håber at det giver mening :)
Ellers spørg.
Kh Anja. 

5 kommentarer:

  1. Fedt med DIY'en - den skal helt sikkert afprøves! Tusind tak

    SvarSlet
  2. Du er så MEGA SEJ ANJA!!!
    Det ser pisse godt ud, tak for lækker DIY

    SvarSlet
  3. Tak for en fin DIY - jeg har syet paspolerede lommer før -men skal altid liige tjekke inden..:)

    SvarSlet
  4. Tusinde tak for en super god måde at forklare, hvordan man laver en paspoleret lomme på :-) Vh Tina

    SvarSlet

Tak fordi du læste med og havde lyst til at lægge en kommentar.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...